torsdag den 19. februar 2009

Livsformer

Hvad er livsformer?

Det er et udtryk, for den måde man vælger at leve sit liv på.
Der er flere forskellige livsformer bla. karriere, selvstændige, lønarbejder, baglandskvinden og husmor.

I karrierelivsformen er abejdet livets egentlige værdi. I fritiden lader man op, til at gå på arbejde og efteruddanner sig.
Skellet mellem arbejde og fritid udviskes. Der tages meget ofte arbejde med hjem, og man tænker på arbejde i fritiden.


Hos de selvstændige kan arbejde og fritid ikke adskilles. Ofte inddrages familien i virksomheden. Det gode liv handler om frihed, selvstændighed og uafhængighed, om at være sin egen herre.



Lønarbejders arbejde og fritid kan opleves adskilt. Man går på arbejde for at tjene penge. Man vil gerne have fri, når man har fri. Man tager ikke arbejde med hjem, og man tænker ikke på arbejde i fritiden.



En baglandskvinde sætter sine personlige interesser og evner ind på at understøtte mandens karriere. Baglandskvinden kan ud over at ordne de praktiske ting, også dyrke andre interesser.
Hun kan dog også være udearbejdende.



Husmoren finder man typisk i lønarbejderfamilien, hvor hun varetager omsorgen for familien og de huslige opgaver. Hun har ansvaret for familiens trivsel og velbefindende - både på det praktiske og følelsesmæssige plan.



________________________________________________________

Min livsform:

Det er lønarbejderlivsformen. Jeg er ved at tage social- og sundhedshjælper uddannelsen, og det gør at jeg ikke adskiller arbejde og fritiden, da der er lektier at lave.
Uddannelsen gør at jeg har større mulighed for at komme ud på arbejdsmarked.
Når jeg kommer ud på arbjedsmarked, bliver arbejde og fritid adskilt og jeg har fri, når jeg har fri.

At have kendskab til de forskellige livsformer, gør at det er nemmere at takle de eventuelle promlemstillinger der kan forekomme. F.eks hvis en sosu-hjælper kommer til en tidligere husmor, og skal overtage hendes arbejde i hjemmet, vil hun nok kigge grundigt efter, hvordan hjælperen gør tingene og rette på vedkommende, hvis det ikke bliver gjort på den måde, som hun har gjort det i mange år.
________________________________________________________
Hos borgerne:
Når man kommer ud til borgerne, er det godt at vide noget om de forskellige livsformer, da der kan opstå problemer, konflikter og misforståelser.
Vi kan blive mødt på forskellige måder, når vi kommer som sosu-hjælper hos borgerne.
Hvis vi kommer ud til en borger der har været lønmodtager, kan vi komme ud for at alt skal bruges f.eks madvare, da borgeren har været meget sparesommelig hele livet.
Man kan risikere at blive behandlet som tjener, hvis man kommer hos borger der har haft en karrierelivform.
De der har været selvstændige, går ikke så meget op i om tingene bliver gjort perfekt, bare det bliver gjort.
Borgere der har været husmor, kan rette meget på sosu-hjælperen, hvis han/hun ikke gør det ordentligt eller den måde hun har klaret husarbejdet på.
Baglandskvinderne kan behandle sosu-hjælperen som en stuepige, ved at herse og
kommandere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar